Abstrakt
Langvarig iltbehandling (LTOT) er hjørnestenen i behandlingsmåden hos patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) forbundet med hvilehypoxiæmi. Når ltot er korrekt ordineret og korrekt anvendt, har det tydeligt vist sig at forbedre overlevelsen hos hypoxemiske KOL-patienter. Overholdelse af LTOT varierer fra 45% til 70%, og udnyttelse i mere end 15 timer om dagen er bredt accepteret som effektiv. Selvom flere undersøgelser har behandlet niveauet af patienters overholdelse af LTOT, har få foreslået eller evalueret interventioner, der bidrager til forbedring af overholdelse. Manglen på tilstrækkelige data om KOL-patienter efter iltrecept er et enormt tomrum, der skal konfronteres behørigt for at øge klinisk effektivitet og omkostningsbegrænsning til langvarig brug. Denne oversigtsartikel fremhæver faktorer, der påvirker overholdelsen af patienter, der bruger LTOT, og understreger nye strategier og interventioner, der kan vise sig at være til betydelig fordel i betragtning af den bemærkelsesværdigt lidt aktuelle forskning, der vurderer dette problem. Derfor bør yderligere forskning straks udføres for at verificere effekten af nydesignede tilgange til forbedring af resultaterne af patienter, der får LTOT.
1. Indledning
Det er veletableret, at langvarig iltbehandling (LTOT) er den eneste terapeutiske modalitet, der har vist sig at ændre det sene forløb af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Især to skelsættende undersøgelser, Nocturnal Oxygen Therapy Trial (NOTT) og British Medical Research Council (MRC) udført i slutningen af 1970'erne, har eksplicit vist, at LTOT (når det anvendes i mere end 15 timer / dag) forbedrer overlevelsesraten hos patienter med svær KOL forbundet med hvilende hypoxæmi. Med hensyn til maksimal fordel er kontinuerlig iltadministration (≥15 h / d) bedre end intermitterende eller natlig brug. Der er også akkumulerende beviser for, at LTOT har gunstige virkninger på andre resultatmål, herunder depression, kognitiv funktion, livskvalitet, træningsevne og hyppighed af indlæggelse. Desuden stabiliserer det og undertiden vender progressionen af pulmonal arteriel hypertension, og det mindsker også hjertearytmier og elektrokardiografiske fund, der tyder på myokardieiskæmi.
Virkningen af LTOT til forbedring af overlevelsen er kun blevet dokumenteret hos stabile KOL-patienter med svær kronisk hypoxæmi (PaO2 mindre end 55 mmHg (7,3 kPa) eller PaO2 fra 56 til 59 mmHg (7,4-7,8 kPa) i nærvær af tegn på cor pulmonale, hæmatokrit > 55%). De resulterende kliniske fordele ved LTOT er betinget af behandlingsoverholdelse, behandlingsvarighed og tilstrækkelig korrektion af hypoxæmi.
På trods af den generelt anbefalede daglige varighed af iltforbrug (>15 timer / dag) for at nå sine mål, synes overholdelsen af LTOT at være dårlig ifølge den eksisterende litteratur. Desuden medfører denne terapi store udgifter for sundhedssystemerne over hele verden på grund af flere hundrede tusinder af KOL-patienter, der modtager supplerende ilt og de høje udgifter, der er relevante for holdbart iltudstyr. Det anslås især, at 1 million patienter modtager LTOT i USA med samlede Medicare-refusioner for omkostninger relateret til O2, der overstiger 2 milliarder dollars / år. Det er sandsynligt, at mange penge er forsvundet, da flere undersøgelser rapporterer utilstrækkelige overholdelsesrater til denne behandling.
2. LTOT til alvorligt hypoxæmiske KOL-patienter
De nuværende retningslinjer er i stærk enighed om at anbefale LTOT til alvorligt hypoxæmiske KOL-patienter (PaO2< 55 mmhg,="">< 7.3 kpa),="" whereas="" some="" differences="" have="" been="" observed="" in="" patients="" with="" moderate="" hypoxaemia="" (55="">< pao2="">< 60 mmhg,="" 7.4="">< pao2="">8 kPa) med hensyn til de kriterier, der skal knyttes til PaO2-værdier.
Meget af den indledende forskning for LTOT behandlede receptens præcision. Især anses ordinering af iltadministration i mindst 15 timer / dag for at være tilstrækkelig, og det repræsenterer en variabel, der er forbundet med effektiv brug. Howard et al. rapporterede, at læger "varierede meget i deres ordinationsvaner". 36% ud af LTOT-patienter blev ordineret mindre end 15 timer om dagen, hvilket reducerede optimal dosering. Walshaw og kolleger konkluderede, at en effektiv recept og overholdelse var forbundet med en respiratorisk læge oftere end en familielæge. Granados et al. nævnte, at 58% af den udvalgte prøve opfyldte kriterierne for iltbehandling, af disse var 80,5% (29/36) korrekt ordineret med korrigeret hypoxæmi. En anden undersøgelse viste, at 55% af patienterne ikke havde modtaget grundige skriftlige instruktioner vedrørende brugen af LTOT af deres læge, og 63% var ikke opmærksomme på LTOT betydning i den terapeutiske behandling af deres sygdom. Manglen på eksplicitte receptinstruktioner og receptgennemgang begrænser patientens overholdelse.
3. Overholdelse af LTOT
Den mindste anbefalede varighed af LTOT er 15 timer/dag, hvilket repræsenterer en tilstrækkelig iltoverholdelse, som den er fastlagt og defineret i internationale retningslinjer for domiciliær LTOT. Flere undersøgelser har evalueret overholdelse af LTOT, der viser satser fra 45 til 70%. Disse kliniske forsøg har bestemt omfanget af patienternes iltforbrug samt identificerede problemer. Anmærkninger fra disse undersøgelser angiver potentiel forskningsretning såsom patient- og iltudbyderuddannelse og / eller støtte efter recept. Suboptimal overholdelse er blevet rapporteret som en uafhængig modificerbar risikofaktor for hyppige KOL-eksacerbationer, der nødvendiggør hospitalsindlæggelser og dermed øger sundhedsomkostningerne.
4.Risikofaktorer for LTOT manglende overholdelse
Sygdommens sværhedsgrad kan påvirke LTOT-overholdelsen negativt. KOL i sine sene stadier er en invaliderende sygdom, der fører til især dårlig livskvalitet. Nogle rapporterede, at dårlig funktionel status for patienter er relateret til depression og følelser af mindre støtte, som kan oversættes til utilstrækkelig overholdelse. Symptombehandling, hovedsageligt dyspnø, kan påvirke overholdelse, ifølge undersøgelsesresultater. Flere deltagere kunne ikke se forskel på, hvordan de havde det, uanset om de brugte ilt eller ej. Denne gruppe patienter, der følte ringe, men øjeblikkelig fordel ved symptomlindring, kæmpede mere med iltens rolle i deres liv.
Derudover kan dårlig overholdelse af LTOT-recepter skyldes tilknyttet mental forvirring eller misforståelse af den korrekte recept. KOL-patienter med lavt uddannelsesniveau kan være ikke-kompatible med LTOT. Analfabetisme til uforståelige skriftlige medicinske instruktioner, der indeholder videnskabelige termer, kan føre til utilstrækkelig iltforbrug. Derfor bør ordinerende læger forenkle deres instruktioner om LTOT hos analfabeter. Desuden udgør alderdom, bærbare iltsystemer til mobile patienter, høje PaO2-værdier på rumluft og rygevaner potentielle faktorer med negativ indflydelse på LTOT-overholdelse. KOL hypoxæmiske patienter, som er aktive rygere, foretrækker at fortsætte med at ryge frem for at bruge tilrådelig iltbehandling, der resulterer i skadelige sundhedsmæssige konsekvenser.
5. Konklusion
Det er velunderbygget, at suboptimal overholdelse af langvarig iltbehandling er almindelig og forårsager betydelig sygelighed samt store udgifter til sundhedssystemer universelt. Ved ordination af medicin kan det være vigtigt at overveje regimens kompleksitet ud over interventionens effektivitet. Oxygen er en controller medicin, i henhold til den internationale farmakopé klasse, og bør kun udleveres efter skriftlig ordre fra en autoriseret læge. Uhensigtsmæssig brug af ilt- og ilttilførselsudstyr har potentiale til at resultere i reel skade eller skade for offentligheden og forårsage økonomiske konsekvenser. Klinikere, der er involveret i LTOT, skal være opmærksomme og arbejde sammen med patienterne for at lette deres brug af ilt. Forbedring af overholdelse af iltbehandling og minimering af de negative virkninger af terapien kræver forståelse af den subjektive oplevelse af terapien. Udforskning af patienters bekymringer og fordomme om iltbehandling kan hjælpe med udviklingen af nye interventioner og ledelsesstrategier. Desuden omfatter værdifulde mål for fremtidig forskning udvikling af bedre strategier for patientuddannelse og mere tolerable metoder til ilttilførsel (f.eks. Iltbevarende systemer, ikke-levende langsigtede iltsystemer) sammen med test af disse tilgange for at verificere deres effektivitet til forbedring af resultaterne for patienter, der modtager LTOT.